Kosmetisk tandbehandling med porcelænsfacade

For nogen tid siden, af grunde som jeg ikke skal komme nærmere ind på, kom jeg i karambolage med en brandhane. Den havde jo ikke gjort mig noget, men jeg tror nu ikke at den tog skade. Det gjorde jeg imidlertid, for jeg fik næsten slået en fortand ud. Nå ja, lige ved og næsten… Nej ikke rigtigt. Jeg fik ved samme lejlighed slået en stor klump emalje af, og nu går jeg og nærmest ønsker at tande var blevet slået ud. Del ville det gøre mindre ondt og dels ville det se pænere ud. Men for at gøre en lang historie kort, skal jeg nu til tandlægen og have foretaget kosmetisk tandbehandling involverende en såkaldt porcelænsfacade.

Som med så meget andet, kan det til tider være svært af forstå alle disse mærkværdige udtryk. Kosmetisk tandbehandling siger jo sig selv, men en porcelænsfacade? Porcelæn er jo sådan noget der går i stykker bare af at man kigger på det, så det lyder jo ikke helt som en god idé at bruge det til at knase bolsjer med.

Tandlægen har dog forsikret mig at min porcelænsfacade ikke vil være til at skyde igennem, og at man ikke vil kunne se at der nogensinde har været skade på tanden. Det lyder jo fantastisk, men jeg vil altså stadig gerne vide, hvordan man kan gøre noget, ellers så skrøbeligt, til noget holdbart.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *