Vores meget gode ven Poul Henningsen og hans fantastiske PH lamper

Vi var på gåtur i skoven sammen med vores gode ven Poul Henningsen. Der er mange folk, der tror, at det er den samme person som ham, der designer de flotte PH lamper og andre møbler. Men som sagt så var vi ude og gå en tur i skoven sammen med ham, da vi stødte på en bikube. Vi stod længe og betragtede den.

Der slog det os – altså min kone og jeg – at denne bikube godt kunne ligne en af de der PH lamper med mange lag. Altså, det er jo det der kendetegner Poul Henningsens produkter.

Ikke vores ven Poul Henningsen, Men ham der laver PH lamper. Det lyder sikkert meget forvirrende, men det er det slet ikke. Det er meget nemt at finde rundt i, når man kender vores gode ven.

Vi har vores korte gåture i skoven, med Poul Henningsen, at se frem til hver dag. Det lyder trist, men vi har levet vores liv. Han er vores eneste ven, der stadig er i live. Ellers har vi kun hinanden, min kone og jeg. Vi har oplevet meget gennem livet. Vi var der, da muren faldt. Vi var der, da apartheid gik i opløsning. Vi har set alt. Nu har vi kun vores joke tilbage med PH lamper og vores ven med de samme initialer.

Vi har faktisk selv et par PH lamper hjemme i vores stue. De er vores lille samlepunkt. Åh, jeg kan slet ikke huske alle de gange Poul Henningsen, min kone og jeg har siddet under denne smukke belysning. Vi kunne sidde der i timevis og bare stirre.

Nogle gange spiller vi også kort med Poul Henningsen. Når vi sidder under de lamper, er det faktisk lettere for os at kalde ham PH, så vi slipper for at bruge alt for meget ilt fra vores iltapparater.

Vi ser ikke frem til den dag, hvor Poul Henningsen ikke er blandt os mere. Jeg ved, min kone har haft en affære med ham. Det er ingen hemmelighed. Det gør hende bare så lykkelig. Så den dag PH er borte, så har vi aftalt at tage vores lamper ned, så vi undgår at mindes om vores gode ven. Vi kan ikke klare så meget ulykke i vores liv.

Det var PH, der gav os de lamper som en joke, selvom de er ret dyre. Men for en sikkerheds skyld, vil jeg ikke smide Poul Henningsens ting ud. Han skal aldrig glemmes helt.

1 Kommentar

  1. Per Jørgensen

    Det var ellers et lidt sjovt sammenfald, at jeres ven hed Poul Henningsen, men det har han nok fået af vide mange gang igennem sit liv.
    Det er selvfølgelig trist, at jeres ven Poul Henningsen døde, men det er god humor at forære jer lamper af hans “navnebror”. Og så har I et flot minde om ham.

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *