Tandbehandling narkose – nu kan jeg sove under min tandbehandling

I mange år har jeg haft en stor tandlægeskræk, så det har altid været et problem at skulle den årlige tur til tandlægen. For nyligt blev jeg tvunget til at skifte tandlæge, da min gamle tandlæge blev pensioneret, og for alle som har tandlægeskræk, så er der intet mere frygtindgydende end at skulle prøve en ny tandlæge. Dette var dog lige indtil, jeg fandt ud af, at min nye tandlæge foretog tandbehandlinger i narkose.

Min gamle tandlæge kendte jeg, og han var klar over, at jeg ikke havde det godt i en tandlægestol, men han var af dem gamle skole, og her foretog man altså ikke en tandbehandling i narkose. Han var selvfølgelig altid flink og tog sig god tid, når jeg var til behandling, men det var altid en hård tur for mig. Og når man først er rundet de 30år, så synes jeg ikke rigtig, at man kan tage sin mor med til tandlæge mere.

Da jeg så fik skiftet tandlæge, fortalte hun mig, at de både foretog små og store tandbehandlinger i narkose, så i fremtiden kunne vi blot afsætte ekstra tid, og så blev jeg lagt i en let narkose under hele tandbehandlingen, så jeg ikke behøvede at kæmpe med min tandlægeskræk på samme måde.

Normalt er det nok ikke så sundt at komme i narkose så ofte, men da det kun er en gang om året, så ser jeg ikke så alvorligt på det. Desuden forsikrede tandlægen mig om, at det var meget normalt at få lavet tandbehandling i narkose, og jeg blev holdt meget tæt på bevidsthedsniveauet, hvilket gjorde, at det ikke er helt så hårdt for kroppen.  Hun forklarede, at mange led af samme skræk som mig, hvorfor flere og flere tandlæger tilbød tandbehandling i narkose. Så i fremtiden kan jeg slappe mere af, når jeg skal til tandlægen, for nu ved jeg, at jeg blot skal sove igennem det hele.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *