Låsesmed – en beskæftigelse der åbner døre

At arbejde med låse og sikring af steder er ikke en ny beskæftigelse. Den har faktisk sine rødder helt tilbage i middelalderen, hvor smeden oftere og oftere specialiserede sig i at fremstille låse i takt med at behovet for låse blev lige så udbredt som riddernes behov for rustninger og hestesko.

Spoler vi frem til i dag, så har jobbet som låsemed udviklet sig til en beskæftigelse, hvor man hele tiden skal være på tæerne. Udviklingen inden for låse- og sikringssystemer går lynhurtig, og en låsesmed må derfor altid være opdateret på de nyeste systemer, så han kan give kunderne den bedste vejledning. Som låsemed arbejder man både i private hjem og i virksomheder.

En låsesmed skal rådgive fru Olsen om den rette lås til hendes havedør, efter hun lige har haft indbrud, og en låsesmed skal rykke ud, når fru Olsens nabo har smækkede sig ude, da han skulle tømme skraldespanden.

låsesmed

Mange låsesmede vælger at åbne deres egen forretning, hvor de som bibeskæftigelse kan fremstille og kopiere nøgler og hjælpe deres kunder til at åbne døre. En låsesmeds opgaver består af meget mere end at ordne låse. Det er en hverdag, der byder på et hav af forskellige udfordringer, ligesom de mange forskellige låse og sikringssystemer betyder, at låsesmeden har en masse at se til. Der er også flere låsesmede, der er tilknyttet et bestemt vagtsystem, hvilket betyder at de skal være parate til at løse de opgaver, som det indebærer.

Uddannelsen til at blive låsesmed udbydes gennem AMU-uddannelser og der er også mange muligheder for efteruddannelse. Har du fået smag for at blive låsesmed, så er det bare med at komme i gang og søge ind på industriens uddannelser eller undersøg mere hos Dansk Låsesmede Forening eller hos DS Håndværk og Industri.

Skriv et svar